Staðastaður
Staðastaður, eller Sóleyjargata 1, huser Islands præsidents kontor. Minister og redaktør Björn Jónsson lod huset bygge i 1912.
Ud over at være en foregangsmand i islandsk politik i sin tid var Björn Jónsson far til Sveinn Björnsson, republikkens første præsident. Björn Jónssons hustru, Elísabet Sveinsdóttir, kom fra Staðastaður på Snæfellsnes; det er denne gård, som huset er opkaldt efter. Huset kom senere i Kristján Eldjárns eje, så det er ikke forkert at sige, at det har været tæt knyttet til Islands statsoverhoveders historie.
Staðastaðurs arkitekt var Rögnvaldur Ólafsson, som var foregangsmand i islandsk arkitekur. Gunnlaugur Halldórsson tegnede tilbygningen til huset mod Fjólugata. På gamle fotografier kan man se, at huset, dengang det blev bygget, lå i udkanten af eller syd for byen; i retning mod lufthavnen var der med andre ord spredt bebyggelse.