Falkeordenens historie
Falkeordenen er det fineste hæderstegn, som det islandske rige tildeler folk. Den blev indstiftet i 1921. Falken henviser til, at falke i tidligere tider ansås for en imponerende gave til fornemme folk, de var længe en eksportvare fra Island, og dertil kommer, at falken var hovedbestanddelen i Islands våbenskjold fra 1903-1919.
Da kong Christian X. og dronning Alexandrine besøgte Island om sommeren i 1921, blev der udstedt et kongeligt brev om indstiftelsen af den islandske falkeorden, underskrevet i Reykjavík den 3. juli 1921. På ordenen er der et billede af en falk, og i kongebrevet står der blandt andet: „Det har forekommet os rigtigt, med henblik på at kunne tildele de mænd og kvinder, indenlandske og udenlandske, som på den ene eller anden måde har overgået andre i at styrke fædrelandets hæder og kår, en officiel udmærkelse, at indstifte en islandsk orden, som vi ønsker skal kaldes „Den islandske falk“.“ Islands konge var den første stormester af falkeordenen.
Den oprindelige orden blev tegnet af Hans Christian Tegner, professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, i samarbejde med kabinetssekretær Jón Hjaltalín Sveinbjörnsson og Poul Bredo Grandjean, ekspert i heraldik. Deres originale tegninger opbevares ved præsidentembedet.
Efter Danmarks besættelse den 9. april 1940 blev der i en periode ikke tildelt ordener. Den 17. januar 1942 udstedte Islands rigsforstander et brev om, at rigsforstanderen skulle varetage myndigheden over ordenstildelinger, og at statsministeren skulle udnævne en mand til ordenskomitéen i stedet for sekretæren for ordenskapitlet, som også var kabinetssekretær. De første ordenstildelinger ifølge disse nye regler fandt sted samme dag.
Kong Christian X. tildelte en falkeorden, efter at denne resolution var vedtaget, nemlig den 1. december 1943, da han med storkorset dekorerede Jón Hj. Sveinbjörnsson, „som denne dag havde været Hans Kongelige Højheds sekretær i 25 år“. Kongen tildelte hæderstegnet med en bemærkning om, at man ikke havde fået fat på ordenskomitéen.
Der blev udstedt et præsidentbrev i Statsrådet den 11. juli 1944 på Þingvellir. Den daværende statsminister, dr. Björn Þórðarson, foreslog forskellige ændringer, kongekronen blev fjernet og dertil kongens navn som stifter. Valgsproget blev ændret fra „Aldrig at vige“ til „Ikke vige“ og den 17. juni 1944 kom i stedet for stifterens navn. Ved stiftelsen af republikken i 1944 blev Islands præsident stormester af falkeordenen.